Morten Bybjerg Nygaard
Morten er en ildsjæl i vores foreningsliv og sætter en ære i at gøre en forskel for det gode naboskab. Han bidrager aktivt med frivilligt arbejde i flere lokale bestyrelser og er kendt for sit engagement og sin omsorg for fællesskabet.
Som kandidat på Socialdemokratiets liste er Morten en klar stemme for klimaansvar og bæredygtighed. Han arbejder målrettet for, at vi som kommune skal gå forrest i kampen mod CO₂-udledning og støtte byens borgere i at træffe klimavenlige valg – uden at det forringer vores livskvalitet.
Morten arbejder til daglig i en rådgivende ingeniørvirksomhed, hvor han rådgiver om jernbanesikkerhed ved forskellige projekter på og nær jernbanen.
Morten er selvsagt stor fortaler for offentlig transport, og han vil kæmpe for flere og bedre busforbindelser – specielt på de veje i byen, som den kommende letbane ikke dækker – og ønsker at Glostrup station igen skal betjenes af fjernbanetog med direkte forbindelser til både lufthavnen og til Roskilde.
Morten brænder desuden for, at vi får mere fagpersonale i vores daginstitutioner og vores ældrecentre, at vores folkeskoler er trygge og rummelige, og at skolevejene er sikre for børn, forældre og personale. Han har også øje for at bevare og udvikle de grønne områder, som vi alle holder af.
Derfor kan jeg varmt anbefale Morten som kandidat – for en grønnere, tryggere og stærkere kommune for os alle sammen.
Vision for Glostrup
VÆRDIGT ÆLDRELIV
Vi bygger et nyt ældrecenter, fortsætter arbejdet med faste teams og styrker hjemmeplejen.
TRYGHED
I Glostrup skal alle føle sig trygge. Vi styrker de tryghedsskabende indsatser, forbedrer belysningen og bygger stærke fællesskaber, der forebygger kriminalitet.
KULTUR
Vi styrker kulturen i Glostrup med de nye puljer, der giver borgerne mere indflydelse og skaber endnu flere spændende oplevelser i byen.
BØRN OG UNGE
Vi prioriterer ungeområdet og styrker de eksisterende tilbud. Det skal være fedt at være ung i Glostrup, med idræt, fællesskab og gode rammer.
KLIMA
Vi bevarer de grønne områder og åndehuller og arbejder for, at Glostrup forbliver et sundt og attraktivt sted at bo.
SKOLERNE
Arbejdet med de selvstændige skoler fortsætter og vi løfter nivauet for lærerne løbende og gør det attraktivt at arbejde her.